Kære FALLBACK VALUE FALLBACK VALUE

En fjer kan let blive til fem høns!

Det fremgår af en lille artikel i B.T. her fredag den 1. maj 2015, at Oldermand Erik Ellitsgaard skulle være utilfreds med sine kolleger og deres måde at lave hveder på!

Det er ikke tilfældet! Men det var desværre det resultat Julie Kragh, kvindelig journalist ved B.T. fik ud af en ti minutter lang og indholdsrig samtale med mig.

Jeg blev kontaktet og spurgt, om man skulle købe hveder eller lave dem selv? Til det svarede jeg, at det ikke er så vigtigt. Man kan sagtens selv bage velsmagende hveder hjemme, dog vil jeg anbefale, at hvis man ikke selv har tid til at bage, så bør man købe sine hveder hos en håndværksbager og ikke lade sig friste af de fabriksproducerede tilbud med f.eks. 6 hveder for kr. 8,-.

"Men når man laver hvederne derhjemme, vil de yderste hveder hele vejen rundt på bagepladen, blive bagt runde og ned ad siden", udtaler Jeg og tilføjer, "det sker ikke hos mig, for vi har specielle hvedepander også kaldet hvederammer, så alle hvedeknopper har den rette facon og kun bages brune på toppen".

Hvedepander, hvad er det?, spørger B.T. jounalisten ind til.

"Det er en rektangulær kasse, der søger for at hvederne hæver op på den rette måde og får deres klassiske udseende, hvor ingen er bagt på siden, for det forhindrer hvedepanden / rammen".

Hvor mange af dine kolleger har disse hvedepander?

"Det ved jeg ikke men jeg synes, det er sjusk ikke at bruge dem, når jeg nu har dem - og det er en del af traditionen og håndværket, at de er bagt i rammer".

Mere skulle der ikke til, førend man kan ende i avisen og svine sine kolleger til!

Men det er ikke noget jeg har udtalt og det har på ingen måde været intentionen. Artiklen er derfor blevet påklaget til journalisten og B.T.

Og det er både sikkert og vist!

 

God bededag! Hilsen

Oldermand Erik Ellitsgaard

Københavns Bagerlaug


Image Caption