Nyhedsarkiv

Her kan du finde nyheder af ældre dato.

15-05-2013 Kagens Dag 2013 - overstået med stor succes!

Kagens Dag 2013 i København blev et tilløbsstykke og stor succes igen.

800 kageglade Københavnere mødte forventningsfulde op til dette års Kagens Dag på Københavns Rådhus. Og de blev bestemt forkælede. Rådhussalen bugnede af kager, bygget op på 2 store ø'er midt i lokalet. Og ikke nok med, at der var mere end rigeligt med kager, både kvaliteten og utrolig mange visuelt smukke kager, fik masser af rosende ord fra de mange fremmødte.

Københavns Borgerrepræsentation var også repræsenteret på Kagens Dag ved Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, der holdt en flot tale.

800 glade mennesker er lig med fuldt hus, da det var antallet af billetter udbudt til salg. Det betyder, med en billetpris på kr. 50, at Københavns Bagerlaug kunne overrække en check på kr. 40.000 til Børnecancerfondens protektor Ghita Nørby, til brug i det fortsatte arbejde for børn med kræft i Danmark.

Københavns Bagerlaug skabte Kagens Dag tilbage i 1997 og har afholdt arrangementet hvert år siden - og i alle år tilgodeset Børnecancerfonden.

Ghita Nørby får overrakt check til Børnecancerfonden